The Fashion Cheerleader Effect

Som om det ikke var svært nok at konkurrere med de cute klip af katte, der bliver skræmt af agurker på Instagram. Nu skal du også invitere to til fire af dine fashionable venner med på billedet for at få likes

 

“Gen Me flocks to the desert clad in the latest festival wear in search of content that they can post online. “You think of what outfits would look best in the photos with your friends,” says 23-year-old Nicole from Orange County, California. “Solo shots are cool, but friends shots are way better. This is sad to admit, but yeah, it’s a guilty pleasure to dream up cool photos in settings like Coachella or on vacation on an island.” The Gen Z Equation  – A WGSN project By Sarah Owen, WGSN

 

I landsbyen, hvor ting der absolut ingen relevans har for andre, er meget vigtige (i.e modebranchen), er det almen viden, at street style fotografiet er essentielt. Man kunne påstå, at det har indtaget en lige så vigtig position under modeugerne som selve kollektionerne, der bliver præsenteret – dét er en pandoras æske, jeg først vil åbne senere i teksten. En æske jeg til gengæld gerne vil åbne nu er Ferrero Rocher og spørgsmålet om The Fashion Cheerleader Effect. Et koncept jeg fuldstændig selv har fundet på.

 

Med mindre der er andre, der har sagt det før.

 

Mellem showanmeldelser og  livestories er jeg under modeugerne blevet mødt at utallige street style fotografier og social media billeder. To ting blev klart: Jeg bruger for meget tid på Instagram. Og gruppebilleder er the shit. Solo optrædener af moderedaktører og kendisser er i stor stil blevet erstattet af cirque du der-er-pænt-mange-influencers-på-det-der-billede. Det er intet nyt, at det er influenter, der fylder fotografernes skærm, men gruppebillederne har gjort en endnu stærkere indtræden end før. Dette gælder ikke blot for modeuger, men også i den regulære kommunikation fra de førende social media stjerner.

 

Gruppebilledet er here to stay. For now. For this week.

 

Men hvorfor er det, at disse billeder er blevet så populære? Hvorfor er det, vi bliver tiltrukket af dem? Og hvordan får man egentlig sådan et billede til at fungere? Jeg påbegyndte søndag aften en mailkorrespondance med tidligere street style fotograf samt studerende af visuel kommunikation, Marie Myrhøj.

 

Hvis ikke man kan være med i hulen, må det næstbedste vel være at fotografere dem?

 

“Hej Sille! Sorry det blev lidt sent i dag. Endte med at bruge 1,5 time på at skrive det her. Men nu til sagen om Fashion Cheerleaders, som du kalder det. Jeg har tre pointer, som jeg vil fremstille angående emnet.

 

Visuel kognition: hvorfor er flere smarte influencers på samme foto en ting i modsætning til en enkelt? Hvorfor er de billeder mere populære?

Her tænker jeg særligt på de billeder, hvor kvinderne klæder sig matchende. Det er ofte de billeder, der er de populære. Hjernen bruger specielt øjnene til at navigere i verden: at se mønstre og bruge disse til at sætte verden i system for derfor at kunne forstå den. Altså handler visuel kognition tit om at finde mønstre. Et mønster kan eksempelvis være – som på dette billede – gentagelsen af den rosa farve på både begge sider. Det gør at øjet finder en ro i billedet.

 

Samfundsstrømninger: At være en del af noget, internet communities og social status.

En af de ting, der kendetegner menneskeracen, er vores behov for fællesskab for at kunne overleve. Efter smartphonen og de sociale medier er kommet frem, trækker vi os mere fra fysiske fællesskaber for at sidde med vores telefon i hånden, mens vi samtidigt higer efter fællesskab. I mine øjne bliver dette udnyttet i stor stil fra modebrands på sociale medier for at trække kunder til og holde dem loyale. Vi vil allesammen gerne være med i hulen! I denne sammenhæng kan hulen blandt andet være #gannigirls eller #goyapeople. Smukke kvinder som har et eksklusivt fællesskab baseret i branding af både dem selv og et modebrand.

 

Der hvor jeg vil hen med den her fællesskabssnak er, at jeg vil mene, at der er en social status i at have venner og at være en del af noget socialt. Udover der er en social status i at gå i dyrt og smart tøj, giver det at være en del af en gruppe en status, og derfor sætter vi måske de gruppefotograferede kvinder op på en højere piedestal? Jeg tror, der er en strømning på vej, der handler om mere nærvær. Det at være til stede i sine relationer kommer til at vælte det at være tilstede på social media.

Er de her gruppefotograferede kvinder mon en blanding af de to tilstedeværelser og derfor ekstra prestigefyldte, fordi de både har virkelighedsvenner og internetpopularitet og flaunter begge på samme tid?

 

Økonomisk: en tese om salg af street style.
Nu tog jeg det her aspekt med, men ved ikke hvorvidt det overhovedet er relevant for din artikel – synes bare det var en side, som man tit glemmer at kigge på. Tager vi konceptet med Fashion Cheerleaders ned på et økonomisk plan med et kapitalistisk udgangspunkt, er der bare nogle billeder, der sælger bedre. Først og fremmest er billeder med populære fashion items nemmere at sælge, da magasinerne bruger dem i deres trendsektioner. Jo flere mennesker på dit billede =  flere fashion items på dit billede.

Det var en kæmpe smøre, men jeg håber du kan bruge det til noget. Synes der er mange spændende ting at diskutere indenfor emnet! Vend endelig tilbage, og sig hvad du tænker om det hele!

 

Kærlig hilsen M”

Jeg har også en idé om, at street style fotografi efterhånden er blevet de unges Se & Hør og Billedbladet

 

“Spændende tanker, du gør dig, Marie.

Jeg vil dvæle ved en vigtig pointe, du fremhæver: Det med status ved at være i et fællesskab. Jeg tror, du har fat i noget af det rigtige. Jeg tror, det er noget, der følger os, fra vi var helt små: Dem med flest venner er de sejeste. Kan det ikke også have noget at gøre med, at man viser, at man kender de rigtige? Dem, der er værd at tage street style billeder af? Jeg tænker, at det ikke blot handler om kvantitet, men også kvalitet af de kvinder, man omgiver sig med på billedet.

 

Jeg er ikke sikker på, at jeg tror på din ellers positive idé om nærvær i stedet for Instagram. Jeg tror i hvert fald ikke, at gruppebilledet er et tegn på den eventuelle strømning. Kald mig frøken glasset-er-halvt-tomt-og-social-media-er-djævlens-værk, men jeg tænker faktisk, at dette kan have den modsatte effekt. For imellem #squadgoals og skønne street style billeder, kan man så ikke ende med at føle sig endnu mere ensom på den anden side? Hvis man ikke har tre veninder at matche med?

 

Meget interessant og ret logisk tese omkring det økonomiske perspektiv ved street style billedet. Er det ikke bare en forventet udvikling? At det ikke længere handler om at dokumentere gadelivet og nye trends, men rettere handler om at sælge billeder? Jeg har også en idé om, at street style fotografi efterhånden er blevet de unges Se & Hør og Billedbladet. Det handler ikke længere om, hvad folk har på eller hvad de siger med deres looks, men rettere om, hvem de er. Og ikke mindst: Hvem de er sammen med. Kan det være den moderne generations sladderpresse med et enkelt drys inspiration? Og overser vi her en problematik ved, at influenter og “kendte” virker til at gå mere op i street style, end de gør i kollektionerne, der præsenteres?

 

Og så mit sidste spørgsmål (Det lover jeg): Kan vores glæde for disse billeder bare stamme fra, at der er tre virkelig pæne piger på et billede, og det kan vi bare godt lide? Lægger vi for meget lomme-intelligens udover et fænomen, der i sidste ende bare bygger på den simple idé: Jo flere damer jo bedre?

 

Venlig hilsen Frøken-glasset-halvt-tomt”

 

Modenørderne skal nok stadig interessere sig for kollektionerne

 

“Sille, det er virkelig lange mails, vi har gang i her. Jeg håber, du redigerer dem ned?

Ja, der giver enormt meget mening, at status ved fællesskab er gået direkte fra børnehaven og ind i voksen- og instalivet. Fællesskab er vel en slags overlevelsesstrategi, så at det er statusskabende er vel en selvfølge? Store fællesskaber og/eller fællesskaber med stærke og succesfulde individer giver vel kun endnu mere status, da man selv styrkes af dem. Hvem vil ikke gerne være en del af et sådant fællesskab og dermed med på billedet med de rigtige kvinder?

 

I forhold til, at jeg tror på, at nærheden muligvis kan blive vigtigere end Instagram, mener jeg netop det, du siger: Jo mere man ser grupper af seje damer til modeuger og til smarte fester på Insta, mens man selv sidder derhjemme alene for femte aften i træk, jo mere forstærkes ensomhedsfølelsen højest sandsynligt. Netop derfor tror jeg, at folk kommer til at bytte Instagram ud med noget, der gavner deres mentale helbred i det lange løb.

 

Og jo, det er en totalt logisk udvikling af street style branchen: at al charmen forsvinder og at alle involverede – fotografer som fotograferede, og dem der udgiver – er på jagt efter penge for deres anstrengelser. Hellere det end at dokumentere en tid og at skabe kunst. Jeg er 100% enig i din ide om street style som millenials og gen z’ernes Billedbladet og Se & Hør. Godt spottet!

 

Angående det, at street stylen er mere populær end kollektionerne  (for, let’s face it, sådan er det gået hen og blevet. Er det ikke?) ved jeg ikke, om man skal kalde en problematik. Jeg synes selv, det er trist, men samtidigt er det en udvikling af branchen som begyndte med modebloggernes og internettets demokratisering af modebranchen i 00’erne. Nu breder magten sig ud til flere end bare designerne og redaktørerne. At den her demokratisering så er gået hen og blevet en forretning på samme måde som modebloggerne, er en naturlig udvikling i form af at ville betales for sit arbejde. Modenørderne skal nok stadig interessere sig for kollektionerne, mens resten af befolkningen får den i light udgaven ved hjælp af street style trends.”

the fashion cheerleader effect

Hvis mine tidligere erfaringer med gruppebilledet er nogen indikation, så er det nemmere at få fingrene i Balenciagas look 22, end det er at få et gruppebillede til at fungere

 

Efter samtalen med Marie Myrhøj søgte jeg yderligere svar på, hvorfor disse billeder er så populære lige nu, hos Rebecca Botin; co-founder af THAT BUREAU, der går efter at connecte high end brands med influenter og fotografer. Rebecca har ligeledes selv arbejdet som street style fotograf, og tilføjer til spørgsmålet om The Fashion Cheerleader Effect en interessant pointe:

 

“Når influencers vælger at gå arm i arm ud fra et show, gør de det også for at booste hinandens status i branchen, da de som regel også poster billedet selv. På denne måde refererer de deres følgere til hinanden. Fotografer er klar over dette, og vil gerne være med til at bidrage til disse populære fotos. Via dette har fotografer også en stor chance for at influenterne poster billedet og krediterer det med deres navn. Fotograferne når derfor ud internationalt og kan genere flere likes, følgere og potentielt nå ud til nye kunder.”

 

Men nok om teser, tanker og tossede teorier om de smukke billeder. For egentlig er der kun én ting, som rigtig interesserer os i denne sammenhæng: hvordan får man gruppebilledet til at fungere? Hvis mine tidligere erfaringer med gruppebilledet er nogen  indikation, så er det nemmere at få fingrene i Balenciagas look 22, end det er at få et gruppebillede til at fungere.

 

The Whoman Journal har spurgt de ukronede gruppebilledsdronninger, Lotta Liina og Laura Tønder, om opskriften på the money shot. De to er lige nu ude med Instagram serien out of office, der er en serie af smukke billeder af de to kvinder sammen. En retænkning af det klassiske gruppebillede.

 

“Det er et sundt mix imellem forfængelighed og kvantitet. Vi har begge arbejdet meget på at gøre Instagram moden mere interessant ved at gå all out med poseringer og ved at være sikre i, hvad der er cool i vores øjne. Vi er ikke bange for at være crazy. Så skyder vi bare en shit ton, indtil vi har det perfekte skud.” fortæller Laura Tønder.

 

For Laura og Lotta er gruppebilledet en kunstform, der underbygger deres unikke æstetik: “I think the power of the group image for our personal brands comes from the fact that both of us, quite often, get the remark that ‘that outfit only works on instagram’ or ‘only you could wear that and have people think it’s cool’ but to be able to mix two different aesthetics together, and on each other, while still being able to keep the focus of bringing back art into fashion (this specific kind of fashion) proves that statement wrong, and we love it,” fortæller Lotta.

 

Om det er grundet hjernens lyst til at kigge efter mønstre, monetization af street style fænomenet, status i store vennegrupper eller en helt ny kunstform, så er der én ting, der er sikker: Gruppebilledet er alle steder, og jeg er vild med det.

 

 

(Visited 282 times, 1 visits today)

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *