Spiritualitet og skarpe suits

De vil hjælpe dig med at bryde glasloftet. Og til det giver de dig et skarpt jakkesæt og en ametyst krystal. Hvis det altså er den, der passer til din energi

 

Jeg sidder med en hjemmelavet turban om hovedet, mens jeg højlydt gentager en frase, jeg ikke aner, hvad betyder. Jeg ved ikke, hvad den betyder, og jeg ved ikke, hvordan jeg lige endte på gulvet foran en masse krystaller i en lejlighed i København. No mom, it’s not a cult.

 

Jeg ved bare, at det gør noget for mig. Og at det var to kvinder, der guidede mig dertil, da jeg havde brug for det.

 

Og det er ikke kun mig, der er blevet guided til skrædderstillingen af entrepreneurs Amanda Nørgaard og Josephine Bredsted, der begge i mange år har bevæget sig i den danske modebranche. Det er der efterhånden mange, der er blevet. Og med den nye spirituelle bevægelse, The V movement, kommer der til at blive kæmpet om pladserne.

 

Med ønsket om at bringe spiritualiteten ind i den moderne verden og til det moderne menneske, har de to kvinder startet en bevægelse. De vil vise, at spiritualitet ikke er noget, der tilhører en lukket klub, men rettere er et element, vi alle kan bruge i forskellige dele af vores liv. Herunder i vores forretningsliv, og når det kommer til female empowerment. Hampskjorten er pakket væk (med mindre den er virkelig pænt fittet a la Jacquemus fall 2018) og i stedet er der fokus på, hvordan du som kvinde bliver den bedste version af dig selv. Særligt når det kommer til business og self improvement.

 

Igennem talks, panels og andre events søger The V at give spirituelle life hacks til den moderne kvinde. Samtidig er de fortalere for, at vi alle kigger en smule indad og passer på os selv. Og måske køber en krystal i ny og næ.

 

The Whoman Journal satte sig med skaberne bag bevægelsen, inden de i weekenden går i luften med deres første panel talk. 

 

 

Hvordan hænger spiritualitet lige sammen med business og female empowerment? 

Spiritualitet er dit forhold til dig selv. Når dette forhold er stærkt, trygt og ærligt, så afspejler det sig i alle dine relationer. For relationen til dig selv er grundstenen for alle dine andre relationer, om det er arbejde, personlige eller romantiske. Når du oplever dig selv i din reneste form, vil du opleve din egen styrke, mod, skønhed og potentiale. Dét er empowerment i reneste form.  Dig i dig. Der er intet lige så unikt, kreativt eller stærkt som dig i dig.

 

Er der plads til en bevægelse som The V movement i en tid med teknologi, fart, kampe og seeing is believing? 

Absolut. Vi lever i en ny tid med nye eksterne upgrades hver dag. Derfor er det kun logisk, at vi også upgrader os selv. Ikke fordi vi ikke er gode nok, som vi er, men fordi vi skal være stærke til at kunne arbejde med den fart og energi, der er lige nu, og som kun bliver hurtigere for hver dag, der går. Når vi commander vores energi og styrke, kan vi pludselig ride denne bølge til vores eget bedste i stedet for at blive væltet omkuld af den.

 

 

Gather your courage, trust your guts and be a trailblazer

 

 

Hvordan ser den moderne business woman ud i jeres øjne? 

Hun kan være alt fra hjemmegående mor, der manager hjemmet, børnene og alt det arbejde, det kræver at skabe et trygt og dejligt hjem, eller hun kan være en trailblazing entreprenør, der starter en ny virksomhed op eller en kvinde med en ledende stilling og stort overblik. Fælles for dem alle er, at de har en stærk forbindelse til deres sjæl og deres intuition og besidder et stærkt nervesystem, der gør, at de kan holde alt det ansvar, de har. Jo mere ansvar du skal holde, jo stærkere skal din body mind spirit være. Essentielt for den moderne business woman er hendes commitment til hendes daglige praksis. Hvordan den end måtte se ud. At hun hver morgen har dagens første business møde med sig selvEn praksis renser din underbevidsthed, styrker dit nervesystem, aktiverer din energi og gør dig bevidst og klar til at grab life by the balls. Hvordan dine gøremål så måtte se ud.

 

Face readings, krystaller og lange snakke om energier: Hvordan skal man lige gå til det, hvis det der spiritualitet virker lidt skræmmende og ukendt? Og kan man gøre brug af The V movement, selvom man ikke er klar på det hele? 

Det er her, vi blandt andet kommer ind i billedet. Vi forstår godt, hvor stort det hele synes. Så vi ønsker virkelig at gøre det let tilgængeligt, så alle kan være med. Vigtigst af alt: se det som din egen personlige værktøjskasse og tag hvad du skal bruge. Vi vil være en platform, hvor vi faciliterer forskellige lærer, metoder og teknologier på en overskuelig og let håndgribelig måde. Du behøver ikke gå all in, og du skal på ingen måde frasige dig dit jordiske liv. Add det som toppings, hvis det er det, der føles rigtigt. Der er intet rigtig eller forkert: hvad end du har brug for, er det, der er rigtigt for dig. Om det er at have en krystal stående i hjemmet, en tre minutters meditations eller at gå all in på hele pakken. Det vælger du helt selv.

 

Hvis I skulle give et råd til andre kvinder, der drømmer om at gøre det samme som jer, følge den samme sti af female entrepreneurship, hvad ville det så være? 

Gather your courage, trust your guts and be a trailblazer. Vi har en stor vision med The V, og vi tror 100% på den. Vi ved, hvad disse teknologier og lærere kan gøre for det individuelle menneske og det kollektive. Derfor er vi også virkelig positivt anlagt og ser kun muligheder for at blive endnu klogere, dygtigere og stærkere. Alt der ikke måtte fremme væksten, hænger vi os ikke i. Vi ser det i stedet som en mulighed for at gøre det bedre i stedet for som modstand. Når man starter noget helt nyt op, vil der altid være forskellige holdninger til det ene og det andet, men det er tabt energi at bekymre sig om, hvad andre måtte fortolke på det. 

Vigtigst af alt: få dig et team eller en partner. Vi kunne aldrig have gjort det uden hinanden, og vi forstærker virkelig hinandens styrker og kompetencer.

 

Kom med til The V’s første panel talk

 

 

The V movement afholder deres første talk den fjerde maj, hvor de inviterer til en eftermiddag med facereading, krystaller, healing, æteriske olier og Kundalini yoga. Det foregår på Apollo Kantine og The Whoman Journal udlover nu i samarbejde med The V to billetter til det allerførste arrangement. Læs mere her om, hvordan du deltager.
Du bestemmer selv, om du kommer i turban eller jakkesæt.

 

(Visited 125 times, 1 visits today)

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *