personlighedstest

Kan din personlighed være forkert?

Christina Lagoni
Christina Lagoni

Writer

This lady skriver om emner som populærkultur, feminisme, sociale medier og teknologi

Og andre spørgsmål, du stiller, når du bliver bedt om at tage en personlighedstest

At komme til en jobsamtale og blive bedt om at tage en personlighedstest er ikke et sjældent syn. Måske har du selv prøvet det, og hvis ikke har du nok hørt om det. Det kan være en Myers-Briggs, måske en DISC eller Enneagrammet, hvis du er mere til sufisme og spiritualitet. Ikke desto mindre vil du på den anden side af testen have enten fire bogstaver, nogle tal eller en række søljediagrammer, der fortæller dig, hvem du er.

Som om du ikke vidste det i forvejen?

Eller måske har du i virkeligheden ikke den fjerneste anelse om, hvem du er, hvad der er dine talenter, eller hvordan du håndterer stress. Jeg har været på en lille rejse ind i landet af superlativer, grafer og coaching, hvor jeg selv har taget en omfattende test, har talt med en af eksperterne bag og en virksomhedsleder, som aktivt bruger personlighedstest til både rekruttering og medarbejderudvikling. Men første lektion kommer allerede her fra Emil Harries Balle, der er partner og Head of Feedback hos TT38 Danmark:

”Alle er rigtige. Du kan ikke have en forkert test. Det hænger sammen med præstationskulturen, at man tænker, at man kan være forkert. Der kan selvfølgelig være virksomheder, hvor der er en kultur, der kræver, at du er på en bestemt måde. Men her ville en test kunne fortælle dig, at du måske slet ikke ville trives og være glad i den stilling eller den virksomhed.”

Jeg føler mig ikke forkert. Heldigvis. Men jeg har engang fået at vide efter en jobsamtale hos en stor dansk virksomhed, at jeg havde en ”fin personlighed”. Jeg har tænkt længe og hårdt over, hvordan man kan reducere et menneske til at være ”fin” efter 45 minutters samtale. Men ud fra Emils citat ovenfor, var det nok meget godt, at jeg ikke fik jobbet.

80 procent dig
Der er ingen grund til bekymring, hvis du inden en jobsamtale bliver bedt om at tage en personlighedstest. Personlighedstests er et samtaleværktøj. Hvis der ikke sidder en kompetent tilbagemelder i den anden ende, vil hverken du eller din potentielle arbejdsgiver få særligt meget ud af resultaterne. I virksomheder, hvor man arbejder ambitiøst med denne slags tests, vil der derfor også blive vist interesse for at udfolde dine resultater.

Men når det kommer til forkerte svar, eller om du kan snyde dig til et ”bedre” resultat, stammer noget af skepsissen fra teorien om kognitive bias. Det betyder i simpel forstand, at individet danner sin egen subjektive forståelse af virkeligheden.

En af grenene af kognitiv bias er egocentrisk bias, som handler om, at du ser dig selv anderledes, end andre opfatter dig. Et eksempel kunne være, hvis du spurgte mig, om jeg ser mest ’Debatten’ på DR2 eller ’Landmand søger kærlighed’. Jeg ville nok svare DR2, selvom min browserhistorik tydeligt ville afsløre min kærlighed for akavede samtaler over et sønderjysk kaffebord. Det er ikke en løgn – jeg vil bare lidt hellere være den anden udgave af mig. Det er også derfor, at du skal holde dig fra test med ja/nej-spørgsmål, da du let kan snyde dig til det resultat, som du underbevidst ønsker at få. Og hvem snyder du egentligt i sidste ende?

Hvis du i stedet bliver bedt om at tage en Hogan Assessment, Gallups StrengthsFinder eller TT38, har du dog langt større chance for at blive klogere på, hvem du rent faktisk er, og hvad dine talenter er.

”Hvis man bruger de test, som er baseret på empirisk data, så ville du kunne ramme med 80 procent nøjagtighed. Det betyder også, at når du gentager testen, vil resultaterne være stort set ens,” fortæller Emil, der til dagligt giver feedback til alle typer medarbejdere på baggrund af TT38-testen.

Fra afvikling til udvikling
Jeg har ofte undret mig over, hvorfor virksomheder har et behov for at putte deres medarbejdere i kasser. Måske fordi jeg et par gange selv har skulle tage en test, som jeg klikkede mig igennem på få minutter, og så blev der ikke snakket mere om det. Derfor har jeg spurgt CEO og co-founder af beautyvirksomheden Goodiebox, Rasmus Schmiegelow, hvad der fik ham til for få måneder siden at sætte målrettet ind på at ansætte og udvikle medarbejdere med meget større fokus på personlighed.

”Vi er inde i en fase, hvor vi ansætter mange nye medarbejdere, lancerer på nye markeder og generelt set er i stor udvikling. Derfor er det blevet vigtigere, at vi kender hinandens talenter, og at vi mere målrettet kan rekruttere de talenter og kompetencer, vi mangler i teamet.” Rasmus fortæller, at for at arbejde hos Goodiebox skal enten ansvarlighed eller målrettethed ligge et sted blandt toptalenterne. Derudover er der ikke én opskrift på, hvilke talenter man partout skal besidde. Personlighedsprofilerne har samtidigt gjort ham klogere på, hvordan han skal motivere sine medarbejdere og få det bedste ud af dem.

”Jeg har før troet, at det, der motiverer mig, naturligvis også motiverer alle andre. Det er ikke alle, der har nok i at se et mål om så og så mange Goodiebox solgt til næste år, men i stedet bliver de motiveret af at have gode kollegaer eller høj tryghed i deres arbejde. Der ligger en anerkendelse i, at jeg og de andre i ledelsen tager et ansvar for at udvikle på medarbejdernes talenter, og det kan mærkes på motivationen.”

Hvad med dig selv
I begyndelsen bemærkede Emil Harries Balle, at præstationskulturen har haft betydning for, at der kan opstå en følelse af, at ens personlighed kan være forkert. Noget andet, som jeg selv har bemærket i den forbindelse, er den måde, der bliver talt til potentielle ansøgere gennem jobopslag.

Uanset om man tror på præstationskultur eller synes, at alting var meget værre, dengang mor var dreng,  er der ingen tvivl om, at jobopslag meget ofte taler til de ekstroverte talenter. Du skal nemlig helst være både idérig, selvkørende, udadvendt og indgå i et team, hvis du skal gøre dig forhåbninger om at få et job.

Emil fortalte mig i forbindelse med min egen test, at jeg er falsk ekstrovert. Det betyder, at jeg godt kan finde ud af at være sammen med mennesker og trives i det, men jeg vil egentligt helst være fri og har brug for tid for mig selv. Jeg kan virke uinteresseret i andre mennesker, og de fleste af mine talenter ligger i den hårde ende af skalaen. Ikke ligefrem opskriften på den sprudlende, udadvendte og smilende nye kollega.

Men du skal ikke lade dig skræmme, for selvom du måske ikke er idérig, kan du være god til at få det frem i andre, og selvom du ikke er ekstrovert, kan du stadig være god til at opbygge relationer. Den sidste lektion er, at du aldrig er forkert, personlighedstest kan være meget rigtige, og hvis du ikke bliver ansat på grund af et dårligt match, så er du nok blevet gjort en tjeneste i sidste ende.

Illustration af Pernille Øster for The Whoman Journal 

(Visited 423 times, 1 visits today)

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *