personlig stil

Hvordan skaber jeg personlig stil, hvis jeg ikke ved, hvem jeg er?

Det er et velmenende råd. Og logikken er uomtvistelig. Du skal føle dig fri nok til at være dig selv på alle punkter. Men hvad gør man, hvis man ikke ved, hvem dig selv er?

 

Hvis der er ét råd, du kan være sikker på at modtage, når du læser den nyeste artikel med et let genkendeligt stilikon om deres personlige stil, så er det: Du skal være dig selv. Uha. Kan du mærke det? Den smørbløde selvkærlighed, der drypper af de blanke sider. Og hvor er det dog rigtigt. Du skal være dig selv! Alle andre er taget. Sagde Oscar Wilde engang.

 

Hvorefter tusindvis af Instagramfilosoffer ødelagde det, ved at gengive det som deres eget.

 

Det er et velmenende råd. Og logikken er uomtvistelig. Du skal føle dig fri nok til at være dig selv på alle punkter, herunder også i forhold til din stil og udtryk. Det er dog ligeledes et råd taget fra nederste hylde, når det kommer til råd om stil. Nej, ikke engang nederste hylde. Rettere hylden placeret lige i håndhøjde, så du hverken behøver at strække dig eller bukke dig ned. Du kan blot række hånden frem, og dér finder du dåsen med just be you. Og fred være med det. Jeg vælger at acceptere rådet og tage det til mig i kampen for at blive lige så smart som alle de kvinder, der giver det. Efter accepten opstår dog næste problematik med spørgsmålet: Hvordan er jeg mig selv, når det kommer til stil, hvis jeg ikke ved, hvem jeg er?

 

Det kan måske virke overflødigt at fokusere på, hvad der virker som selvopstillede problemstillinger omkring personlig stil, men for mig berører dette en dybere refleksion over, hvem jeg er som person.

 

 

Man skulle tro, at eksistensspørgsmål og tanker om personlig stil hørte teenagetiden til. Alligevel finder jeg mig selv 24 år gammel med spørgsmålet: Hvem er det nu lige, jeg er? Og hvordan viser jeg det igennem mit stilmæssige udtryk? Det kan måske virke overflødigt at fokusere på, hvad der virker som selvopstillede problemstillinger omkring personlig stil, men for mig berører dette en dybere refleksion over, hvem jeg er som person. Og måske endnu vigtigere: Hvordan jeg finder det stilmæssige sprog til at udtrykke, hvem jeg er som person? For mig er moden nemlig næsten lige så vigtig en udtryksform som skriveri. Det er en yderst ligetil og vigtig del af mit sprog.

 

Et sprog, jeg til tider finder ufærdigt, grundet førnævnte tvivl: Hvad er det nu lige, jeg vil sige?

 

Jeg er klar over, at der ikke er en færdig formel på personlig stil. Og selv hos personer med en moden selvforståelse vil personlig stil ændre sig fra år til år, sæson til sæson, dag til dag. Jeg tror dog, det er muligt at finde en grundlæggende kerne af selv, hvorfra den personlige stil kan udvikle sig. Hvor den kan vende tilbage og finde fodfæste. Det gode par jeans og den skarpe blazer du altid griber mod ved tvivl, men her i et langt større format. Det er måske netop denne kerne af personlighed og forståelse, der hentydes til, når vi af street style stjerner verden over bliver rådet til det være os selv. At være os selv er at forstå, hvem vi er, hvad vi står for og hvad vi gerne vil give udtryk for. Samt det at være frie og sikre nok til at turde agere på denne forståelse.

 

personlig stil

 

Tese: Det er umuligt at finde frem til det rigtige, før jeg har prøvet alt det forkerte.

 

Før kernen er på plads kan det tænkes, at vi er i risikozonen for at ende forvildet imellem et look, der den ene dag byder på bohemian chic økohippie, den næste britisk upperclass kostskole med et twist af nytænkende Riccardo Tisci og sidst men ikke mindst futuristisk feminisme møder Vivienne Westwood. Hvem ved; måske er det netop en blanding af disse tre, der er essensen af din personlige stil. Fedt for dig. Så har du i det mindste fundet frem til, hvad der er kernen af din personlige stil. Mig? Jeg farer stadig forvildet rundt imellem healende krystalsmykker, ternede miniskirts og Westwood punk i kampen for at finde mig selv.

 

Jeg vil her præsentere tre teser, der muligvis kan guide mig på vejen til at finde min egen personlige stil: Måske handler det om tid? 1. Måske kræver det simpelthen en fastlagt årrække at finde frem til kernen af ens personlige udtryk. Men hvis det rent faktisk er sagen, hvordan kan det så være, at der er stilikoner derude, der med deres knivskarpe stil overhaler selv de mest garvede moderedaktører, og som har haft en kortere levealder end visse mejeriprodukter i mit køleskab?

 

2. Måske handler det rettere om trial and error? Tese: Det er umuligt at finde frem til det rigtige, før jeg har prøvet alt det forkerte. Jeg tænker, at der til dels kan være noget korrekt i dette. Vi lærer, så længe vi lever, og jeg vidste ikke, at de der D&G logobesatte undertrøjer var en fejl, før jeg prøvede dem (selvom jeg nu – hindsight 20/20 – måske ikke havde behøvet helt så lang tid til at finde frem til det).

 

Når det så er sagt, så virker det unægteligt til, at de offentlige street style magikere meget sjældent render ind i en error. Bevares, der kan da være trendbaserede valg, der til tider skyder ved siden af målet, men langt hen af vejen vil disse stilbevidste kvinder have fat i den lange ende. Og hvis vi går med tesen om, at man først finder frem til sin kerne, ved at prøve alt det forkerte, ville vi så ikke kunne forvente minimum tre dårlige looks pr. modeuge pr. influent?

 

Er det for meget at bede om?

 

Men hvis vi her taler om en ægte, helt ærlig, gennemsigtig, ligetil personlig stil, så kan det tænkes, at det kræver, at der også er styr på den grundlæggende kerne

 

 

Jeg har gemt det bedste og sværeste til sidst. 3. Måske handler kernen for egen personlig stil egentlig om kernen for egen person. Hermed ikke sagt, at du ikke kan klæde dig fabelagtigt og være fucked indvendigt. Faktisk er det ganske nemt. Særligt hvis du har penge nok. Men hvis vi her taler om en ægte, helt ærlig, gennemsigtig, ligetil personlig stil, så kan det tænkes, at det kræver, at der også er styr på den grundlæggende kerne. At der er styr på din egen indvendige fortælling om dig selv, før du kan fortælle den udvendige verden en historie.

 

Og måske viser mit behov for at skrive denne tekst netop, at jeg slet ikke har styr på den kerne endnu. For hvis jeg havde det, kunne det tænkes, at jeg ville være ligeglad med råd fra stilikoner. Det kunne tænkes, at jeg slet ikke ville være nødsaget til at tingsliggøre noget så flydende som personlig stil.

 

Men der er ikke styr på kernen endnu, og der er dermed heller ikke styr på det personlige udtryk, der udslipper denne kerne. Og her vil jeg efterlade jer og mig selv med min sidste tese: Måske er det OK. Måske er det OK, at jeg endnu skal bruge lidt tid på trial and error. Lidt tid på at lade min personlige stil udvikle sig sideløbende med min egen udvikling. Og det kan godt være, at det betyder, at jeg endnu skal tage nogle tvivlsomme stilmæssige valg.

 

Hvilket der også sagtens kan komme massere af street style billeder af. Hvis I vil have mit råd.

 

Foto af Ditte Capion for Collect23 

 

 

 

 

 

(Visited 321 times, 1 visits today)
Kommentarer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *