Kan man bedømme mode objektivt?

Hey. Spørgsmål: Burde vi bedømme mode objektivt?

I lyset af min egen voldsomme reaktion på kollektionen, havde jeg brugt cirka nul sekunder på egentlig at kigge på designet uden at tage udgangspunkt i min egen mening.

Med sved dryppende fra overlæben og en sådan vrede, at jeg fandt mig selv nødsaget til at sætte afsnittet af Robinson på pause, fulgte jeg med i Hedi Slimanes første kollektion for Celine. Som så mange andre i modebranchen – de eneste i hele verden, hvor dette emne har nogen form for betydning overhovedet – sprang jeg straks til tasterne med beskyldninger om et ødelagt Céline, en fuckfinger til kvinder, et tonedøvt statement i tiden vi lever i.

Statements jeg stadig, dog uden sved på læben, holder fast ved.

I den voldsomme diskurs omkring kollektionen, faldt jeg over en artikel fra The Cut skrevet af Emilia Petrarca, der dømt efter meget lave standarder ligefrem kunne beskrives som nuanceret. Et nogenlunde objektivt fyrtårn i tågen af fashionabel harme.

For på trods af en klar holdning om, at dette ikke var det Celine, vi havde brug for, anerkendte artiklen ligeledes Slimanes talent som designer. Hans talent og de små underliggende ændringer i snit, finish og fitting, der adskilte kollektionen fra hans tidligere arbejde hos Dior Homme og Saint Laurent.

Meget underliggende ændringer. Så underliggende, at det var svært at se for bare hvide, tynde teenagere.

Pointen blev dog hos mig. For i lyset af min egen voldsomme reaktion på kollektionen, havde jeg brugt cirka nul sekunder på egentlig at kigge på designet uden at tage udgangspunkt i min egen mening. Altså jeg synes jo, det er grimt. Efterfølgende var jeg efterladt med spørgsmålet: Er det overhovedet muligt at bedømme noget så subjektivt som mode på en objektiv måde? Og follow up spørgsmål: Burde vi altid gøre det?

 

“Et show handler ikke bare om, hvem der laver de fineste bukser, eller om jeg kan lide de bukser. Det handler om, hvem der taler i en tid.”

 

Spørgsmålet bragte jeg videre til creative and strategic consultant Sille Henning, der ikke blot er hele landets favorit modekspert på Go’ morgen Danmark, men som ligeledes har siddet som anmelder på utallige shows i hendes mange år i branchen.

“Noget af det vigtigste når man anmelder et show er, at man kender præmissen for showet. Hvem er det, man vurderer? Er det en erfaren designer, eller er det en up-and-coming designer? Du skal selvfølgelig forvente noget andet af en erfaren designer, end du skal af en up-and-coming designer. Ikke blot i designvisionen, men også i noget så lavpraktisk som finish,” fortæller hun. 

I samtalen med Sille Henning satte jeg mig for at lære, hvordan jeg egentlig kan gå til en kollektion som en ægte anmelder. For kan det passe, at min kommunikation omkring trends og tendenser udelukkende skal bygge på personlige holdninger? Man må vel næsten forvente, at jeg som kommunikatør af mode og kultur, kan bygge mine tekster på velunderbyggede udtalelser. Også selvom jeg virkelig ikke kan lide de kussekorte kjoler.

 

Hvordan lærer jeg at kigge på en kollektion eller et design objektivt?
“Det handler om at kende historikken for det brand, du kigger på. Hvordan udvikler de sig, hvem er de og hvem er egentlig deres publikum. Det er ikke nok bare at kigge på en kollektion og tænke: “den er pæn, den er grim.” Der er rigtig meget udenom, du skal vide inden.
Når du sidder ved showet, skal du sidde med briller på, der tillader dig at spørge: Kan jeg se en udvikling i forhold til andre sæsoner? Hvis jeg tænker på deres målgruppe, er det her så noget, der virker?” udtaler Sille Henning. 

 

So far, so good: Kend din historie, kend brandets målgruppe. Kig forbi din egen kritiske næsetip. Ifølge Sille Henning, er der dog én ting mere, der spiller ind i bedømmelsen af et brands design: Hvordan fungerer det i den strømning, der er i modebilledet lige nu? Hvordan passer den ind i tiden, vi lever i?

“Der er ikke længere kun er én tendens, men i højere grad mange flere.  Der er så meget personlighed i et brands design, at man ikke længere kan sige, at de ramte helt ved siden af en trend. For det er der ikke nogen, der gør mere. Derudover handler en kollektion ikke bare om, hvem der laver de fineste bukser, eller om jeg kan lide de bukser. Det handler også om, hvem der taler i en tid. Det er der, hvor moden bliver en refleksion af det samfund, vi lever i, og bliver en kunstform.” 

Hermed er mit første spørgsmål besvaret: Hvordan bedømmer man mode objektiv. Educate yourself inden du sætter dig foran Vogue runway appen. Jeg er dog stadig efterladt med opfølgende tanke: Burde vi bedømme det sådan? Jeg er af den overbevisning, at en objektiv tilgang til moden ville efterlade os med mindre mudderkastningen og en mere nuanceret dialog. Men jeg er ikke af den overbevisning, at dette nødvendigvis er korrekt. Det forventes selvfølgelig, at showanmeldere og andet godtfolk tager den subjektive hat af, når de skal belære os andre, men hvad med os andre?

Moden er i sin natur en af de mest subjektive kunstformer, vi kan møde. Vi oplever den forskelligt. Vi iklæder os den forskelligt. Vi læser en kollektion forskelligt. Alt efter hvilken baggrund vi kommer fra, hvilke æstetiske præferencer vi møder den med. Hvilket udgangspunkt vi har. Så hvis dette er den sande måde, vi oplever moden på, er det ikke også sådan, vi skal tale om den?

Er det ikke sådan, at alle nuancerne i sin sandhed kommer frem?

Hvad tænker du? Sådan helt subjektivt.

Foto af Iker Aldama / Indigital.tv for Vogue Runway

(Visited 152 times, 1 visits today)

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *