Good Girls Gone Book Clubbing

“I min optik har Julie Andem formået at aftabuiserer skam på en måde, der hverken er set før eller siden.”

 

Så er vi tilbage. Med The Whoman Journals bogklub, hvor vi læser bøgerne, så du ikke behøver gøre det.
Men det synes vi nu alligevel, du skal. 

 

Så smid dig tilbage, sæt Tidying up with Marie Kondo på pause blot et øjeblik, mens du læser tre anmeldelser af den næste bog i Good Girls Gone Book Clubbing: Første del af råmanuskriptet fra kultserien SKAM. 

 

Bøgerne er sponsoreret til bogklubben af Rosinante & Co.

 

 

Caroline, 24 år. Studerer psykologi, spirrende mindfulnessinstruktør og i gang med at skrive en roman

Mange har uden tvivl allerede set det überhypede SKAM, andre har sikkert undgået det af samme årsag. Jeg selv er en sucker for SKAM. Så er det sagt. Så snart gymnasiet med al dets drama er overstået, kan man ikke andet end at savne det en lille smule. Desuden ved alle, at de gode historier er fra dengang, man vidste endnu mindre, end man gør nu.

 

SKAM er en af de gode historier. Faktisk er SKAM mange af de gode historier. For selvom dette kanariegule eksemplar indeholder første sæson om Eva, så indeholder den også meget mere end det. Karaktererne er på samme tid både karikerede og tredimensionelle. Selvom vi alle kender hende den kontrollerende, der søger anerkendelse ved at følge alle sociale regler, så kender vi ikke Vilde sådan rigtigt – eller nogen af de andre karakterer, for den sags skyld. De overrasker hele tiden med den dybde, der ligger mellem linjerne.

 

Det er meget ukompliceret at læse og forstå bogen. Dette er parallelt med, at dét at begå sig i gymnasiet, få nye venner og håndtere forhold er uendeligt kompliceret, og det er netop dét, manuskriptforfatter Julie Andem kan. Bogen er råmanus af sæson 1, der følger Eva. Hun er kærester med Jonas, er netop startet på gymnasiet, og hun har ingen venner. Av, så er vi ligesom i gang.

 

Hun er 1.g’er og det er NU man lægger grundlaget for ens sociale fremtid for de næste tre år. Så dramatisk bliver det beskrevet, og lige så alvorligt tager Eva det. Føromtalte Vilde kontakter hende om at være i studenterbus sammen, og en gruppe på fem meget forskellige piger bliver dannet. Deres relationer og oplevelser er realistiske på et niveau, der får det til at føles som et gensyn med fortiden. Mange ungdomsbøger behandler emner som seksualitet, forhold, venskab, skole, religion, men i SKAM bliver det ikke behandlet, det leves. Det er naturligt. Jeg har oprigtigt stået i mange af de samme situationer, flere gange, og tro mig, det er langt sjovere at læse om, end at være en del af.  Hence: SKAM.

 

Det er første gang, jeg læser en bog i manus-udgave, og jeg er imponeret over, hvor meget man kan få ud af ren dialog. Desuden betyder råmanus, at man får alle Julie Andems noter med: “EVA står og tager bøger ud af sit skab på skolen, det bliver jo nogle pissefede billeder, så det er godt fundet på Julie. Rigtig fint løst. Måske skal NOORA egentlig også være der? Uanset hvad… Nej, fuck NOORA, nu har jeg det!”

 

Hun er sjov, hun udviser stor empati og forståelse for livet som ung, og hendes store tilstedeværelse i læsningen af råmanus gør, at hun i sig selv næsten bliver en ny karakter i SKAM. Jeg smilede for mig selv, jeg tørrede øjnene, og jeg slugte den gule kanariefugl i et hug. Det bliver en stor anbefaling herfra.

 

 

Amalie, 19 år. Studerende og  skrive- samt litteraturentusiast

Som 19-årig pige er SKAM et fænomen, der har været svær at undgå. I min gymnasietid sad jeg troligt og fulgte karakterenes instagramprofiler, ventede i spænding på hver eneste opdatering og labbede det ugentlige afsnit i mig, så snart jeg havde mulighed for det. SKAM var en serie, alle kunne relatere til – om man så identificerede sig mest med Noora, Chris eller Isak – kunne næsten alle finde noget godt i Julie Andems ungdomsunivers.

 

I første del af SKAM-bogserien følger vi 16-årige Eva, der lige er startet på gymnasiet. Mildest talt er den nye start ikke en succes for Eva; hun får dårlige karakterer, hun har ingen veninder, og hun har problemer med kæresten. Gennem første sæson roder Eva sig ud i utroskab og veninde-splid, men samtidig blomstrer et stærkt venskab mellem Vilde, Noora, Sana, Chris og Eva – de fem piger, hvis venskab danner grundlag for serien. Til trods for alt det Eva roder sig selv og andre ud i, finder vi hurtigt ud af, at det specielle bånd pigegruppen danner, nemt kan overkomme de værste udfordringer, der kommer deres vej.

 

I min optik har Julie Andem formået at aftabuiserer skam på en måde, der hverken er set før eller siden. Skamfølelsen ses over alt i seriens første sæson; Eva skammer sig over sine karakterer, at hun har stjålet sin bedstevenindes kæreste, at hun flirter og kysser med Chris, at hun beskylder Jonas for utroskab, at hun lyver overfor sine veninder – Ja, Eva skammer sig hele tiden. Men det gør alle de andre også. Og det er netop dét, der gør SKAM til den forrygende serie, den er: Andem har skabt et rum, hvor der bliver talt om skam. Skam er ikke længere noget, man skal gå alene med, det er ikke længere noget, der ikke må siges højt. Serien åbner op for en debat om skammen i alle dens former.

 

Skammen bliver normaliseret.

 

Udover seriens håndtering af tabuiserede emner er portrætteringen af gymnasieeleverne forfriskende realistisk. Det kan hurtigt gå galt, når en voksen kvinde, såvel som mand, skal portrættere nutidens ungdom på en troværdig måde. Karaktererne kan nemt blive farvet af de voksnes syn på ungdommen, mens dialog og scenerne ofte bliver kunstige. Råmanuskriptet, der indeholder Andems egne kommentarer til skuespillerne og scenerne, viser dog, at de unge skuespillere har været mere inde over scenernes udfald, end man skulle tro. Det er sandsynligvis derfor, karaktererne virker så en-til-en med den ungdom, jeg som 19-årig selv er en del af.

 

Til trods for, at jeg personligt var skeptisk overfor idéen om at seriens råmanuskripter skulle udgives, er jeg blevet positivt overrasket. Min første indskydelse var, at SKAM var et overstået kapitel, men efter jeg blot havde læst mig igennem et par sider, genforelskede jeg mig hurtigt i SKAM-universet og genvandt min glæde over SKAM-karaktererne og seriens realistiske håndtering af ungdomstabuer og –problemer.

 

 

Maya, 19 år. Blev student i sommers, og arbejder som lærervikar. 

Det naturalistiske drama bestræbte sig efter den fuldkomne illusion. Som en direkte spejling af virkeligheden udspillede dramaet sig for læseren, der herigennem blev konfronteret med sin samtids brister. På mange måder lykkes det for SKAM at fremstå som en moderne fortolkning af dette kunstneriske ideal: som katalysatoren mellem individet og det omkringliggende samfunds indsnævrende normer.

 

Men mens TV-serien imidlertid ikke blot blev rost for sin beskæftigelse med emner som identitetsdannelse, seksualitet og religiøsitet, men ligeledes for sin umiddelbare og næsten nøgne fremstilling af disse problematikker, synes noget af denne fine, og på mange måder bærende, umiddelbarhed at falde til jorden i den boglige udgivelse.

 

Som læser følger man den unge Eva, der netop er startet på gymnasiet. Gennem Evas forsøg på at genfinde sig selv behandler værket en række problematikker, som på mange måder drager parellel til skildringen af kvinden i den naturalistiske litteratur. Og netop her bliver bogens kredsen om sin egen tematik interessant. Evas forhold til kæresten Jonas er præget af en form for påtaget underdanighed, som, ved bogens begyndelse, er definerende for hendes identitet. Den nutidige relevans opstår ved den moderne fremstilling af kønsforholdet, og det identitetstab som det fremkalder hos Eva, hvorved Andem fremsætter den påstand, at dette forhold er endegyldigt.

 

Evas historie fortælles gennem en imponerende dialog, hvis nerve er et unikum, og hvilken Andem formår at vedholde gennem store dele af værket. Yderligere forenes denne meget elegant med en let humor, som, på trods af fortællerformen, blotter karakterne for læseren, og muliggør en genkendelighed overfor de situationer og sindstilstande som de befinder sig i. Det er dog min mening, at SKAM ikke er den store litterære oplevelse. Trods den stærke dialog fremstår sproget til tider meget entydigt og forsimplet, og i dets små lysglimt afbrydes det af Julie Andems noter til sig selv og filmholdet. Dette gør, at bogen nærmere fremstår som et indblik i seriens tilblivelse end som et selvstændigt værk.

 

Måske er det netop dette brud med den fuldkomne illusion, der for mig bliver problematisk, og skaber en barriere for min indlevelse. SKAM er uden tvivl et interessant, for ikke at nævne unikt, indblik i de tanker og den vision, som lå bag tilblivelsen af den populære TV-serie, og hvis dette er formålet med ens læsning fortjener SKAM de varmeste anbefalinger, men for den litterære oplevelse har jeg mine forbehold.

 

 

(Visited 207 times, 1 visits today)

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *