Da moden pludselig ikke var sjov længere

Moden gik fra at være noget af det, jeg var allermest passioneret omkring, til blot at være beklædningsdele, der beskyttede mig imod eventuelle blotteri-anklager

 

Jeg har bevæget mig i den farverige (alt efter hvilken sæson vi taler om, selvfølgelig) modebranche i efterhånden fem år. Først som hurtigtløbende og entusiastisk webassistent. Senere som ligeså entusiastisk, dog langsommere bevægende, marketing manager. På trods af de behagelige skrivebordspladser og dermed langsomlige bevægelser, har jeg ikke mistet glæden ved arbejdet. Er det mon på grund af de lange arbejdsdage? De stressende modeuger? Den til tider overfladiske branche eller blot de flygtige bekendtskaber, Sille? Spørger du mig klogt, men også lidt påtrængende, hvis jeg skal være helt ærlig.

 

Nej. Det er på grund af moden og kreativiteten, ville jeg nok være tilbøjelig til at svare. Den legende tilgang til personligt udtryk, den eventyrlige fortælling igennem en knælang, 50’er inspireret nederdel og grønne satin mules. Spas, løjer og sammenhold via noget, der på én og samme tid er et frirum fra alt det seriøse og kedelige, men samtidig fortæller en vigtig historie om det samfund, vi lever i. Det ville jeg i hvert fald have svaret indtil det for nyligt gik op for mig, at jeg nok faktisk har mistet glæden ved det, der ellers har bragt mig ned af denne vej. Mode.

 

 

I stedet for et frirum fandt jeg mig selv placeret i et værelse af  seriøsitet

 

 

For i stedet for et frirum fandt jeg mig selv placeret i et værelse af  seriøsitet, selvkritik og påklædning udelukkende af nødvendighed. Bevares, nødvendighedsperspektivet af mode og påklædning er ikke at forglemme. I sandhed er tøj jo blot beskyttelse mod vind, vejr og anklager om indecent exposure i offentligheden, hvis vi skærer helt ind til benet. Men for mig har det været meget mere end det. Det har været et sted, hvor jeg har kunne lege, slappe af, forsvinde væk og udfolde mig.

 

Derfor var det svært at forstå, hvorfor jeg pludselig blot iklædte mig et par sorte bukser og en sweater. Men Sille, hvad vil du gerne sige med den sweater? Har du det sjovt i den trøje?

 

Det kan virke prætentiøst, at “moden skal betyde noget”. Hop venligst ned fra din velklædte hingst, Sille (Jeg tænker her umiddelbart en sadel inspireret af de turkise Miu Miu boots fra et par sæsoner tilbage). Men for mig er mode og stil det, der har sendt mig ned af den snørklede vej, jeg kalder karriere. Derfor er det også et wake up call for mig, at jeg pludselig har mistet passionen. I virkeligheden er det nok slet ikke pludseligt. I virkeligheden er det nok blot resultatet af, at jeg i meget lang tid ikke har prioriteret det, som jeg brænder for. Og det er i denne situation endt ud i sweatere uden baggrundshistorie og sko uden farver. Hvilket i bund og grund kan oversættes til en verden uden farver.

 

 

Og sådan én paliette bucket bag, som jeg helt sikkert ville have taget med mig, hvis jeg gik på natklub i 1920’ernes Paris

 

 

Da ovenstående gik op for mig, placerede jeg mig selv foran spejlet og begyndte at lege. Med farver, silhuetter og sådan én paliette bucket bag, som jeg helt sikkert ville have taget med mig, hvis jeg gik på natklub i 1920’ernes Paris. Og da gik det op for mig, hvor meget jeg har savnet det. Hvor meget det betyder for mig, at jeg har frihed og overskud til at eksperimentere, udvikle og have det sjovt min personlige stil.

 

I virkeligheden gik det op for mig, hvor vigtigt det er at prioritere det, man er passioneret omkring. Det man synes er sjovt. Om det så er mode, keramik, fotografi. Eller ridning. I så fald vil jeg virkelig opfordre dig til at skaffe dig en Miu Miu-esque sadel, da det i sandhed gøre hele processen sjovere. Det er så forbandet nemt at fravælge disse elementer, når timerne på dagen skal fordeles imellem arbejde, søvn, ærinder og det at være voksen. For at have det sjovt kan i øjeblikket virke som et overflødigt gode. Og pludselig finder du dig iklædt en sort sweater, overhovedet ikke i nærheden af en hest og med et svagt minde om, at hverdagen da faktisk nok var sjov engang?

 

No more. Sorte sweatere og seriøsitet, vig venligst tilbage for lime grønne faux fur hatte, pink logotasker og store smil. Det er på tide, at jeg prioriterer at have det sjovt igen. Også selvom det er med noget så simpelt som at klæde mig på.

 

Det kan dog godt være, at jeg faktisk tager en stor sweater på til den der grønne hat og pink taske. Det skal jo heller ikke gå amok.

 

 

Følg med over den næste uge, hvor jeg taler med kvinder, der omfavner dét at have det sjovt med deres personlige stil.

 

(Visited 306 times, 1 visits today)

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *